top of page

Vedtægter

Vedtægter for Dansk Tinker Forening - Revideret marts 2024

 

§ 1 

Foreningens navn er DANSK TINKER FORENING. 

Dansk Tinker Forening er tilsluttet SEGES. 

Dansk Tinker Forening følger det generelle regelsæt fra SEGES. 

Dansk Tinker Forening har datterstambogsstatus under moderstambogen NSvT (Het Nederlands 

Stamboek voor Tinkers). 
 

§ 2 

Foreningens formål er: 

At fremme avl og brug af Tinker. 

At organisere registrering og stambogsføring af Tinker. 

At samle Tinker ejere under en forening. 

At udøve oplysningsarbejde om Tinker. 

At afholde kåringer og andre arrangementer. 

At sikre lige behandling af alle avlere af Tinker. 

 
§3 

Personer der anerkender foreningens formål kan optages som medlemmer af Dansk Tinker Forening. 

Kun medlemmer kan stille til kåring, materialprøver o.l. i Dansk Tinker Forenings regi. 

Dansk Tinker Forening er medlem af SEGES, der varetager stambogsføring, 

obligatorisk chipmærkning og DNA - udtagelse. 

Såfremt afkom ønskes registreret i DTF skal hingst og hoppe have gyldig avlsgodkendelse i DTF. 

Der kan søges om godkendelse til brug af avlsgodkendte hingste kåret i NSvT og datterstambøger 

herunder. 

Ovenstående gælder for alle former for befrugtning af Tinkerhopper i DTF. 

Godkendte hingste med registreret afstamning skal være identificerede og afstamningskontrollerede. Det betyder at moderhoppen også skal være DNA - bestemt (DNA skal udtages eller DNA - analyse skal dokumenteres).  

Øvrige godkendte hingste skal være DNA -bestemte. 

Hingste ejere skal være medlem af DTF, for at hingstene kan stå på DTF’s hingsteliste. 

 
§ 4 

Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Medlemskab følger kalenderåret, og kontingentet for det følgende år, skal være betalt senest den 31/1. i kontingentåret. Såfremt kontingentet ikke er betalt senest den 31/1 i kontingentåret anses man ikke længere for at være medlem.  

Udmelding i kontingentåret kan kun ske skriftligt og vil ikke udløse refusion af kontingent. 

 

§5 

De nødvendige indtægter, og dermed foreningens økonomiske grundlag, tilvejebringes gennem 

medlemskontingent, sponsorstøtte og indtægter fra stævner, kåring, shows m.m. 

 

§ 6 

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. 

For at være valgbar til bestyrelsen skal medlemmet være fyldt 18 år. 

Kun 1 medlem af en husstand kan vælges til bestyrelsen. 

Alle aktive medlemmer, der er fyldt 15 år og møder frem til generalforsamlingen har stemmeret. 

Personligt medlemskab giver ret til en stemme. 

Husstandsmedlemskab giver ret til to stemmer, hvis mindst to fra husstanden er fremmødt. 

Passivt medlemskab giver ikke stemmeret. 

 

§7 

Beslutning på en generalforsamling træffes ved stemmeflertal.  

I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning. 

Vedtægtsændringer er gældende fra 01.01 det efterfølgende år, hvis ikke andet er oplyst. 

 

§ 8 

Den ordinære generalforsamling skal afholdes inden 1. april. 

Indvarsling sker skriftligt til hvert medlem med mindst tre ugers varsel, med angivelse af som skal 

indeholde følgende: 

 

1) Valg af dirigent og referent 

2) Aflæggelse af beretning. 

3) Fremlæggelse af revideret regnskab. Regnskabsåret er kalenderåret. 

4) Behandling af indkomne forslag. 

5) Fastsættelse af kontingent. 

6) Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og 2 bilagskontrollanter. 

7) Eventuelt. 

 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes skriftligt til formanden senest 2 uger før generalforsamlingen. 

Indkomne forslag skal udsendes til medlemmerne 1 uge før generalforsamlingen sammen med 

dagsorden. 

Udsendelse af post, herunder indkaldelse til GF, foregår skriftligt samt lægges under login på 

foreningens hjemmeside. 

 

§ 9 

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når hele bestyrelsen skønner det er nødvendigt, eller når mindst 25 % af alle medlemmer fremsætter skriftlig begæring til bestyrelsen, med angivelse af de emner der ønskes behandlet. 

Indvarsling sker som til ordinær generalforsamling. 

 

§ 10 

Den af generalforsamlingen valgte dirigent leder mødet og forestår sagernes behandling og 

stemmeafgivelse. 

Enhver med stemmeret kan forlange skriftlig afstemning. 

Der kan ikke med fuldmagt stemmes på et andet medlems vegne. 

 

§ 11 

Bestyrelsen består af 5 personer der er valgbare i henhold til vedtægterne. 

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær, en person kan godt besidde flere poster, dog kan det ikke være den samme der er formand og næstformand. 

Det er de 5 bestyrelsesmedlemmer der er foreningens daglige ledelse. 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for 

foreningens drift. 

Bestyrelsen bestemmer hvem der skal have adgang til foreningens bankkonto, som bruger og som 

adgangshaver. 

Er der tilfælde hvor vedtægterne ikke er dækkende, er det bestyrelsen beslutning der gælder. 

Bestyrelsen er på valg med 2 medlemmer på ulige år og 3 medlemmer på lige år. 

Der vælges 3 suppleanter hvert år. 

Et års frivilligt arbejde i bestyrelsen giver 1års personligt medlemskab. 

 

 

§ 12 

Forretningsorden for bestyrelsen skal fastsættes på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. 

Bestyrelsen skal drage omsorg for, at foreningen ledes forsvarligt og i overensstemmelse med 

vedtægterne, og at dens regnskab indrettes og føres på betryggende måde. 

 

§ 13 

Gennemgang af foreningens regnskab foretages af de på generalforsamlingen valgte 

billagskontrollanter. Bilagskontrollanter vælges for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted. 

 

§ 14 

Ophævelse af foreningen kan kun ske på to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 3 ugers mellemrum, og kun såfremt 2/3 af de repræsenterede medlemmer stemmer for forslaget. 

Medlemmer hæfter ikke for gæld, som foreningen påtager sig.  

Foreningens aktiver tilfalder Foreningen Hestens Værn i tilfælde af foreningens ophør. 

 

§ 15 

Eksklusion kan finde sted hvis medlemmet modarbejder foreningens formål, vedtægter og 

generalforsamlingsbeslutninger. En enig bestyrelse tager bestemmelse om eksklusionen, der kan 

appelleres på den efterfølgende ordinære generalforsamling, på opfordring af det ekskluderede medlem. 

 

§ 16 

De af bestyrelsen trufne afgørelser kan af ethvert medlem, for hvem afgørelsen vedrører, indbringes for generalforsamlingen. 

 

§ 17 

Forslag, der tidligere har været til afstemning på GF og IKKE vedtaget, kan kun stilles igen, såfremt der er væsentlige ændringer/ny information. Med en tidsbegrænsning på 2 år. 

 

§ 18 

Det er ikke muligt at stille forslag til generalforsamlingen vedr. ændring af foreningens logo. 

© 2025 - Ejes og publiceres af Dansk Tinker Forening - Webdesign af Zinvio

bottom of page