Bestyrelsen
Mød os

Formand & Showansvarlig
Louise Jespersen
Mail: formand.dtf@gmail.com
Mail: showansvarlig.dtf@gmail.com
Jeg hedder Louise, og er af årgang 1988;-) Jeg er bosat i Asp i Midtjylland. Jeg er uddannet produktionsleder, indenfor landbruget, men er endt op som buschauffør. Et job jeg er blevet rigtig glad for.
Jeg er vokset op med heste, og har siden barnsben haft egen hest, dog kort afbrudt de år jeg tog min uddannelse. Jeg fik min første Tinker tilbage i 2009, og blev medlem af DTF, da jeg købte min, nu avlshingst, Hedlunds Disko i 2018.
Heste har altid været mit fristed, og har givet mig megen glæde samt gode oplevelser. Jeg har, i mine voksne år, hovedsageligt brugt mine heste til kørsel, men har aldrig været bleg for en ridetur også.
At deltage i arrangementer ved DTF, er for mig utrolig givende. Jeg får en fornemmelse af sammenhold, og noget hele familien kan samles omkring. Der er altid et hjælpsomt væsen der var klar til at besvare mine spørgsmål, eller give et nap med, hvis jeg har brug for det. Jeg nyder arbejdet i bestyrelsen, samt at blive endnu klogere på racen, foreningen og avlsarbejdet.
Jeg glæder jeg mig til, forhåbentlig, at møde jer derude:-)
Mobil 30338098

Næstformand, Sekretær & SoMe ansvarlig
Malene Lund Andersen
Mail: naestformand.dtf@gmail.com
Mail: sekretaer.dtf@gmail.com
Jeg hedder Malene, er 55 år og bosiddende i Haarby på Fyn med min mand Jim og pt. 10 individer af racen Tinker.
Vores Tinker-eventyr startede for 10 år siden. Her købte vi vores første hest. Og herfra har det bare udviklet sig. Datteren der ville ride er for længst flyttet, men hestene er der blevet flere af.
Vi nyder kåringerne, skuerne og alt det sociale som DTF giver. Og derudover avler vi lidt føl. Alle vores voksne heste er redet og flere af dem har deltaget utallige gange til show og skuer. Vi håber at vi i 2026 kan præsentere vores egen avlshingst.
Pt er jeg siddende i avlsudvalget samt bestyrelsen i DTF.
I hverdagen er jeg selvstændig på den lokale “kneipe” Bystævnet i Haarby..
Mobil: 22461590

Medlemsansvarlig / Webmaster
Tine Schmidt
Email : webmaster.dtf@gmail.com
Efter et par år som menigt medlem er jeg nu tilbage i bestyrelsen. Foreningen står mit hjerte nær og jeg har været en del af DTF siden 2007. Jeg bor syd for Aabenraa på en landejendom med mine 10 Tinkere + en enkelt bette broget shetlænder – som faktisk også sætter en god andel hovskæg om vinteren :D
Jeg elsker samværet med alle de andre Tinkerfolk og Landsskuet er årets vigtigste og sjoveste ”helligdage” for mig.
Jeg overtog i 2020 avlshingsten Solsøens Casey (Troldhøjgaard). Casey har haft 4 gode avls sæsonner hos os, og blev i sommeren 2025 kastreret, for nu at kunne nyde resten af sine dage med hans hopper. Dette har også resulteret i at vi tager en pause fra avlen, og nyder de (ifølge manden) lidt for mange Tinkere som jeg har sparet op.
Jeg deler hesteinteressen med min far, som også er min nabo, og vi bruger primært Tinkerne til kørsel og dyrskuer. Men intensionen om at ”jeg snart skal i gang med at ride meget mere”, den lever fortsat og ser også ud til at lykkes i 2026, jeg er nemlig blevet lokket med på DTF Showteam af nogle af de andre Tinkertosser.
At være en del af DTF har givet mig så mange venner på tværs af landet, det sociale som er opstået gennem foreningen vil jeg aldrig være foruden.
Mobil: 28880336

Medlemsansvarlig / Webmaster
Henriette Mæng
Email : webmaster.dtf@gmail.com
Jeg hedder Henriette Mæng, er 31 år, og er bosat i Aulum sammen med min kæreste Morten og vores dyr. Til hverdag arbejder jeg som værkstedmedhjælper ved Fonden Sparta, primære opgaver er at sætte bosteder i stand. Elles bruger jeg min fritid på min Tinker hoppe Scarlet, og vores to hunde. Jeg elsker at være kreativ og bruge mine hænder, for jeg er ikke så god til at sidde stille.
Jeg kom ind i DTF da jeg købte Tinkerne Salsa og Shania, og bliv helt forelsket i racen. Nu har jeg være medlem i 2 år og lige siden har jeg oplevet at være del af noget helt særligt, at mærke den fællesskab og hygge både ved at være med til kåringer, dyrskuer, og showholdet.
Mobil: 27280633

Kassere
Bo Kirkegaard
Email : kasserer.dtf@gmail.com
Jeg hedder Bo, er TINKERTOSSE og er stolt af det, er 45 og bor i Hvam tæt på Holstebro.
Arbejder til dagligt som entreprenør.
Har avlet Tinkere i ca. 10 år, hvor jeg havde et par hopper og hingsten Casey som nu er gået på pension i Sønderjylland.
Nu som ikke heste ejer, går tiden så med bestyrelsesarbejde, hvor jeg sidder på pengekassen.
Udover et stort hjerte for tinkerne, så betyder det sociale i DTF meget for mig, det at vi kan hjælpe hinanden, både til kåringer og dyrskuer rundt omkring i landet.
Mobil: 22972290
Resten af flokken
Suppleanter
Nanna Brejner
Annette Munck Hedlund
Bitten Greisen
Redaktør - Kåringskatalog
Tine Schmidt Mikkelsen
Avlsudvalg
Tine Schmidt Mikkelsen
Sanne Thomsen
Malene Lund Andersen
Jeannette Munch Larsen
Christina Leerberg Madsen
Sponsorudvalg
Tina Bro
Merete Hjorth
Sara Skinnerup
Aktivitetsudvalg
Merete Hjorth
Bettina Sivertsen
.png)